SFO

Kosmos

Athenskolens skolefritidsordning (SFO)

Atheneskolen tilbyder SFO for elever i 0. til 3. klasse og miniklub for 4. klasse.

SFO’en KOSMOS har åbent:

  • Mandag til torsdag fra kl. 12.00-17.00
  • Fredag fra kl. 12.00-16.00.

Derudover er der morgenåbent fra kl. 7:30-8:30.

Vi er 4 pædagoger og ca. 60 børn i SFO’en.

SFO’en har lukket i ferierne (uge 42, juleferien, uge 7, påskeferien, samt 4 uger i juli måned, samt 2 Athenedage)

Det vægter vi – og tror på

Tillid – børnene skal opleve tillid til deres egen formåen samtstyrkes i troen på, at hver enkelt gør deres bedste ud fra deres forudsætninger.

Rummelighed og ligeværd – vi er allesammen en del af SFO’ens fællesskab, og derfor vægtes respekten for hinanden og vores fælles rammer højt. Børnene skal opleve plads – til hinanden og til sig selv.

Venskaber – vi styrker børnene i at etablere, udvikle og værne om deres venskaber. Venskaber er deres glæde, tryghed, trivsel og identitet, og de rummer mange udviklingspotentialer.

Tid og dialog – der er altid rum og tid til at få drøftet stort og småt i løbet af dagen. Dialogen er et vigtigt element i børnenes trivsel.

Samarbejde mellem skole og SFO

Vi kommunikerer dagligt med indskolingen og ved sociale udfordringer aftaler den samlede skole med forældrene en fælles indsats og tilgang til barnet. Der samarbejdes ved optagelse af nye børn, da børnene kan agere og trives forskelligt fra skole til fritiden i SFO’en. Pædagogerne deltager altid i skolens pædagogiske udviklingsarbejde og tilhørende arrangementer.

Dagens gang

Morgen

Vi har morgenåben for alle børn hver dag fra kl. 7:30-8.30. For de børn der møder tidligt, er der mulighed for at spise medbragt morgenmad. Børnene følges sammen til deres klasser, når klokken ringer ind kl. 8.30.

Ankomst i KOSMOS

Efter endt skoledag, krydser børnene sig ind ved ankomst i SFO’en.Vi tilbyder børnene frugt eller en mindre snak hver dag mellem kl. 14:00-14:30.

Børnemøder

I Athenskolens SFO afholder vi jævnligt børnemøde. Børnemøderne er børnenes forum, og deres indflydelse på dagligdagen i SFO’en. Målet med børnemøderne er, at gøre børnene bekendte med demokratiske processer samt værne om et fællesskab, hvor der er plads til os alle. På børnemøderne drøftes der aktiviteter, der er aktuelle i SFO’en, forslag til aktiviteter eller ture, indkøb af legetøj eller krea samt social trivsel.

Aktiviteter

Fri leg

I Atheneskolens SFO værner vi om den frie tid til at lege. Vores SFO er rammen om børnenes fritid, og derfor mener vi at børnene –så vidt muligt– selv skal kunne bestemme, hvad de har lyst til at bruge den på. Børnene må altså gerne “bare” lege. Legen er deres frirum for fordybelse og fantasiudfoldelse samt vejen til venskaber og udvikling af sociale kompetencer. Vores SFO er inddelt i flere rum, som tilbyder børnene forskellige aktiviteter herunder et byggerum, hvor der bygges Kapla, LEGO, Flexitracks, kuglebaner, etc. Derudover har vi et rum hvor børnene spiller brætspil og læser i bøger, samt et rum med dukkekrog. Vi sørger for at præsentere børnene for aktivitetstilbud, så børnene selv kan træffe et valg om, hvordan de har lyst til at bruge deres fritid. En del af børnene går desuden til et selvvalgt interessefag (f.eks. kor, Latin el. antikhistorie) nogle eftermiddage.

Fysiske aktiviteter

Vi er ude at røre os og få frisk luft hver dag. Det gør vi bl.a. på vores legeplads og boldbane, i vores boldbur, og i Det Blå Rum, som vi benytter om eftermiddagen.

Krea-værksted

I SFO’en har børnene mulighed for at benytte skolens kunstlokale til alverdens kreative udfoldelser. Her eksperimenterer børnene med forskellige materialer, udtryksformer og teknikker. Kunstlokalet rummer bl.a. tegning, maling, filt, ler, fedtsten, perle-og smykkeproduktion.

Brætspil

I Kosmos er der brætspil tilgængelige, som bliver flittig brugt. Kosmos har særlige dage med et større fokus på brætspil. Her er der en pædagog tilknyttet aktiviteten, som går rundt mellem spilgrupperne og hjælper børnene med regler og strategiske overvejelser. Der spilles også ofte Magic the Gathering og Pokémon.

Minecraftværksted

Om onsdagen må børnene medbringe computer eller tablets og spille Mincraft spil sammen. Der er dog altid mulighed for andre aktiviteter og ekstra voksenkontakt for de børn, der ikke er interesseret i computerspil. Vi rammesætte spillet, så der er voksenstyring, og der indgår et pædagogisk lærings- og dannelsesaspekt.

Fredagsfilm

Regelmæssigt viser vi Fredagsfilm i KOSMOS. Fredagsfilm er en slags filmklub, hvor vi præsenterer børnene for en række film fra den danske og internationale børnefilmsskat. Udover ovenstående aktiviteter, opstår en del voksenstyrede lege ud fra børnenes ønsker og interesser hver dag. Vi gør meget ud af at følge børnenes egne initiativer, således at børnene har indflydelse på hverdagens aktiviteter og lege.

Ture

KOSMOS bestræber sig på, at lave ture ud af huset, når det passer med elevernes skemaer. Udover det har vi hvert år faste ture på programmet, som vi planlægger med børnenes klasselærere, således at alle har mulighed for at deltage.

Temadage

I KOSMOS elsker vi at fejre højtider og mærkedage. Vi fejrer bl.a. International Pirate Day, Halloween, Jul og Fastelavn. Børnene vælger selvfølgeligt selv om de vil klæde sig ud eller ej.